25 October, 2007

Speciale 1.1

Nu har min vejleder og jeg skrevet kontrakt, så der findes nu et stykke papir, der fortæller hvornår jeg skal aflevere mit speciale.

28 June, 2007

Speciale 1.0


Det er nu 100% afgjort hvilket speciale jeg skal skrive, eller i hvertfald så tæt ved de hundrede som det kan være når specialet endnu ikke er afleveret.

Jeg har valgt at lave et hovedprojekt for Skagens Museums have, det er museet med alle Skagens malerne, haven hvor H.C. Andersen - også - har været og det sted hvor skyggerne på Krøyers Hip Hip Hurra er malet... det er ellers noget at leve op til.

14 May, 2007

Speciale version 0.92

Første møde i speciale sagaen afsluttet, med stor succes.
Vi fik mine ideer vendt og drejet, belyst og vejet og begge ideer blev fundet brugbare.

Det ene projekt er dog et projekt, der slår fast med syvtommer søm at jeg ER landskabsarkitekt mens det andet viser at jeg nok er landskabsarkitekt meeen at jeg har valgt et tema i yderkanten af mit fagområde.

Jeg vil endnu ikke løfte sløret for hvilket emne der er tale om, mødet skal lige bundfælge sig, og jeg skal have snakket med andre inplicerede i sagen inden det er 100% afgjort.

Spændende spændende spændende!

08 May, 2007

Speciale version 0.91

Nu er det efter 5 års studier ved at være tid til at skrive speciale. Jeg har et par idéer til hvad emnet skal være men det er en hemmelighed indtil videre. Jeg skal til møde angående netop emnevalget den 14. maj Hvem ved måske er der nyt om valget et par dage der efter.

23 January, 2007

Læreanstalternes Fælles Byplankursus

Jeg har i det seneste halve år fulgt LFB på Københavns Universitet og nu er det snart tid til den flittige studerendes fest [læs: eksamen]. Her vil jeg give intereserede muligheden for at læse rapporten som jeg har udarbejdet i gruppe med 4 andre byplan interesserede studerende. Vi repræsenterer meget forskelligartede studier såsom Geografi, Visuel Kultur, By&Byg, Idræt og jeg selv - landskabsarkitekt. Det har været en spændende og givtig proces - men det har også været hårdt.

Du er velkommen til at læse rapporten "Tr@nsformation af Haraldsgadekvarteret - Et Bevægelsesrum", den findes her.

02 January, 2007

før KVL - nu KU


Nu er det sket jeg har skiftet uddannelsesinstitution eller den har skiftet sig selv om man vil.
KVL, KU og Farmaceutisk Universitet har fusioneret - dette betyder for mig som studerende på KVL at jeg pr. den 1. januar 2007 læser på KU > Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturresourcer. Det er lidt svært at kringle tungen til at sige det hurtigt og som den mest naturlige ting i verdenen, men det skal jeg nu nok få lært. Det bliver straks værre, at de folk jeg møder på min vej ikke længere kender min uddannelses instution (Kvl bliver som oftest associeret med der hvor man kan blive dyrlæge).