06 September, 2006

Landskabskunst

På arkitektskolen er for tiden og frem til den 8. oktober en helt enestående chance for at se en udstilling af landskabsarkitekt og billedkunstner Steen Høyer. Udstillingen er sat op i anledning af Steens 60 års fødselsdag sidste år. I forbindelse med udstillingen er udgivet en utroligt flot bog den er 4 cm tyk og spækket med farvebilleder og så koster den sølle 300,-. Udstillingen er værd at se, både hvis man kender Steen Høyers projekter og hvis man ikke gør - for han overrasker med fotocollager der virker helt abstrakte men som handler om ting som form, overflade tekstur og lys (efter min mening).

26 February, 2006

Forklaringsordbog

Står du og skal finde betydningen af et dansk ord, men uden en ordbog indenfor rækkevidde - så er hjælpen nær (hvis du har internettet i nærheden). Det er muligt at finde betydningsordbogen Ordbog Over Det Danske Sprog på nettet, den indeholder ord fra årene 1700-1950.

Her under ses et eksempel på et ordopslag fra siden, som er meget anbefalelsesværdig.

Erantis, en. [e'rAntis] flt. d. s. (< S&B.; græc., af gr. êr, foraar, og ánthos, blomst (jf. Antologi)) blomst af ranunkelfamilien, vinterblomme, Eranthis (hiemalis) Salisb. Baud.JS.63.67. Den første af alle Foraarsbebuderne, den lille, gule Eranthis. Pol. 7/9 1908.2.sp.1. jf.: *Nu er det Foraar . . | nu støjer Hækkens Spurve, | og Havebedet pakker ud | de smaa Erantiskurve. Stuck. SD.192.

Og for at det ikke skal være løgn er det muligt at søge direkte i ordbogen via adressefeltet i Mozilla Firefox - og så er ordbogen gratis kan det blive bedre?


14 February, 2006

Fieldwork

I dag har jeg hørt om en, netop udkommen, bog af faglig interesse for os landskabsarkitekt nørder. Den hedder Fieldwork, Landscape Architecture Europe. For de interesserede kommer her erhvervelsesoplysningerne:

Fieldwork. Landscape Architecture Europe Foundation Landscape Architecture Europe (Ed.)
2006, Approx. 260 p., Hardcover ISBN: 3-7643-7508-6 A Birkhäuser book

Bogen omhander som titlen siger europæisk landskabsarkitektur. I bogen præsenteres 42 landskabsarkitekt projekter af en helt særlig kaliber - da de med forlagets egne ord er
groundbreaking. Projekterne er opfulgt af syv essays udvalgt af uafhængige europæiske landskabsarkitekter. Jeg har ikke selv erhvervet eller læst bogen endnu, men det er min mening at ændre dette i den nærmeste fremtid.

17 January, 2006

Urban Woodland Silviculture

Er det mundrette navn til et af de fag jeg følger for tiden. Vi afleverede faktisk en ganske fin opgave i går. Opgaven i UWS omhandler Vestskoven nær København og hvordan det er muligt at udvikle den fra en traditionelt drevet skov til en naturnær drift.
Det er meget spændende så nu venter eksamen forude - på torsdag og på engelsk!